Tilbud om gratis rådgivning til adoptivfamilier
I tiden efter adoptionen er det langt fra ualmindeligt, at adoptivfamilier i større eller mindre omfang oplever problemer. Måske er der nogle hverdagssituationer, som ikke fungerer, eller adoptivforælderen er i tvivl om, hvorvidt den vigtige tilknytningsproces er i gang.
Derfor gennemfører Familiestyrelsen i årene 2007-2010 et forsøgsprojekt, der skal rådgive adoptivfamilierne om de problemstillinger, der kan opstå i tiden efter adoptionen. Projektet kaldes også et "Post Adoption Service" (PAS)-projekt.
Et rådgivningsforløb finder sted hos en familiekonsulent i statsforvaltningen. Ud over en relevant terapeutisk uddannelse har familiekonsulenten faglig erfaring med de problemstillinger, som adoptivfamilier kan opleve efter adoptionen.
Rådgivningen er gratis og omfatter op til 5 samtaler.
Hvem kan deltage i forsøgsprojektet?
Adoptivforældre, som har hjemtaget det seneste barn inden for de sidste tre år.
Adoptivfamilier med bopæl i Danmark
Uanset om dit barn/dine børn er født i Danmark eller i udlandet, kan du deltage i forsøgsprojektet, hvis du opfylder ovenstående kriterier.
Sådan forgår et rådgivningsforløb
Du kontakter selv den familiekonsulent i din statsforvaltning, som du ønsker at starte et forløb hos. Hvis den konsulent, du har valgt, ikke har mulighed for at hjælpe dig i øjeblikket, kan du vælge at blive skrevet op. Alternativt kan du kontakte en af de andre familiekonsulenter, der er tilknyttet projektet.
Når du har fundet din familiekonsulent, beslutter du sammen med konsulenten, hvor rådgivningen skal foregå. Det kan være hjemme hos dig selv eller hos konsulenten.
Forløbet indledes typisk med en samtale, hvor familiekonsulenten sammen med dig finder ud af, hvad der er behov for at tale om i netop din adoptivfamilie.
Det videre forløb afhænger af den konkrete problematik.
Find en konsulent i din statsforvaltning
• Statsforvaltningen Hovedstaden
• Statsforvaltningen Sjælland
• Statsforvaltningen Syddanmark
• Statsforvaltningen Midtjylland
• Statsforvaltningen Nordjylland
Nærmere information om projektet
Hent pjecen "Gratis rådgivning til adoptivfamilier efter adoptionen".
Læs mere om adoption
- AC Børnehjælp
- DanAdopt
- Adoption & Samfund
- Statsforvaltningerne
- Familiestyrelsen
- Justitsministeriet
- Folketinget
- Ombudsmanden
- Rigsombudsmanden i Grønland
- Rigsombudsmanden på Færøerne
- Borger.dk
- Retsinformation
- Myndigheten för internationella adoptionsfrågor (MIA) - svensk
- Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet - norsk
- Det Permanente Bureau i Haag (Haagerkonventionen) - engelsk
- International Resource Centre for the Protection of Children in Adoption (ISS/IRC) - engelsk
