Når der kommer et barn til national bortadoption, sendes sagen om barnet fra statsforvaltningen til Adoptionsnævnets sekretariat. Herefter udarbejder Adoptionsnævnets børnelæge (det pædiatriske medlem af nævnet) en pædiatrisk vurdering af barnet. På baggrund af de foreliggende oplysninger om barnet, bl.a. den pædiatriske vurdering, og oplysningerne om de biologiske forældre, vælger voteringsgruppen den af de godkendte ansøgere, der konkret vurderes som bedst egnet til at adoptere det konkrete barn.

I forbindelse med vurderingen af, hvilken ansøger der er bedst egnet til at adoptere et konkret barn, har bl.a. følgende forhold betydning:

• At barnet placeres i en passende geografisk afstand fra de biologiske forældre og deres netværk – for at minimere sandsynligheden for, at anonymiteten brydes.
• At de biologiske forældres ønsker til barnets kommende forældre og miljø så vidt muligt respekteres.
• At der i adoptivforældrenes baggrund er forhold, værdier og interesser, som stemmer overens med de biologiske forældres. Dette kan f.eks. have betydning, hvis børnene senere i livet vil søge tilbage til deres biologiske familie, og for adoptivfamiliens mulighed for at støtte barnets medfødte evner.
• At ansøgerne har indsigt og rummelighed i forhold til barnets eventuelle familiære dispositioner for sygdomme eller fysiske og psykiske handicap.
• At hel- og halvsøskende som udgangspunkt placeres i samme familie.

Når voteringsgruppen har vurderet, hvilken adoptant der er bedst egnet til det konkrete barn, giver Adoptionsnævnet besked til statsforvaltningen, hvor barnet skal anvises.

Bevilling til national adoption udfærdiges af statsforvaltningen.