Her kan du læse resuméer af udvalgte afgørelser, som nævnet har truffet siden den 1. januar 2000. Afgørelserne udgør i et vist omfang praksis for anvendelsen af de forskellige bestemmelser i adoptionsloven og godkendelses bekendtgørelsen.

Seneste fem afgørelser

Fase 1/Helbred/Fysisk helbred

2016-2

Emneord: Kræft, Livmoderhalskræft

Samrådet afslog i februar 2016 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens fysiske helbredsforhold. 

Det fremgik af sagen, at ansøgerinden var 32 år, ikke-ryger og levede sundt. Ansøgerinden fik i september 2011 konstateret livmoderhalskræft, stadium IIa. Hun var fra oktober til december 2011 i strålebehandling og kemoterapi. 

Samrådet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerindens livmoderhalskræft var stadium IIa, og at velbehandlet livmoderhalskræft efter praksis kan godkendes efter afsluttet behandling og 5 års observationstid. 

Nævnet valgte i april 2016 at ændre samrådets afgørelse, sådan at ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet. 

Nævnet lagde vægt på, at der var forløbet 4 år og 4 måneder efter afsluttet behandling uden tegn på recidiv, samt at ansøgerinden var 32 år, levedes sundt og var ikke-ryger.

Det var på den baggrund og efter en konkret vurdering af ansøgerindens sygdomsforløb nævnets opfattelse, at risikoen for tilbagefald af kræftsygdommen og død af denne årsag var så lille, at det ikke var til hinder for en godkendelse af fase 1. 

Efter godkendelsen

2016-1

Emneord: Forlængelse af godkendelsen, Overvægt

Adoptionssamrådet besluttede i november 2015 at afslå at forlænge et ansøgerpars godkendelse som adoptanter til et barn i alderen 12-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens fysiske helbredstilstand. Samrådet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerinden aktuelt vejede 104 kg og dermed havde et BMI på 40,62. 

Nævnet besluttede i januar 2016 at stadfæste samrådets afgørelse. 

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgerinden på baggrund af sit BMI på 40,62 og et forhøjet LDL-kolesterol på 3,0, vurderedes at være i betydelig øget risiko for øget sygelighed og dødelighed. Der var således ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville være til barnets bedste.

Fase 3

2015-10

Emneord: Barn nr. 2 eller 3, Biologisk barn, Flergangsadoptanter

Samrådet afslog i maj 2015 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til barn nr. 2 i alderen 0-36 måneder. Samrådets afslag var begrundet i en vurdering af ansøgerparrets ressourcer.

Det fremgik af sagen, at ansøgerne tidligere havde adopteret et barn, som var knap 1 år på hjemtagelsestidspunktet. Barnet havde som 3-årig fået diagnosen infantil autisme og mental retardering af lettere grad.
 
Samrådet vurderede, at det ikke ville være til gavn for et eventuelt kommende barn at blive adopteret af ansøgerne, da deres ressourcer var bundet af at varetage deres barns ganske særlige behov. Samrådet lagde vægt på, at ansøgerne var beskrevet med store forældreressourcer, hvor de havde tilrettelagt deres arbejdsliv og hverdag, så de tilgodeså deres barn. Det blev vurderet, at mange af ansøgernes ressourcer var bundet op på forældreskabet til deres barn. Samrådet lagde desuden vægt på, at ansøgernes barn var diagnosticeret med infantil autisme og mental retardering af lettere grad og henviste i øvrigt til barnets vanskeligheder og særlige behov samt omfanget af den støtte, som ansøgerne modtog til barnet.

Ansøgerne havde i forbindelse med klagen blandt andet redegjort for deres dagligdag med deres barn samt beskrevet en positiv udvikling hos barnet.

Nævnet besluttede i december 2015 at stadfæste samrådets afgørelse.

Nævnet var enig med samrådets begrundelse for at meddele ansøgerne afslag på godkendelse. Nævnet mente, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville blive til gavn for barnet.

 

Fase 1/Helbred/Psykisk helbred

2015-9

Samrådet afslog i september 2015 at godkende en enlig ansøger som adoptant på grund af ansøgers psykiske helbred.

Det fremgik af sagen, at ansøger i 1996 blev diagnosticeret med maniodepressiv psykose, og at ansøger efterfølgende havde været indlagt med mani flere gange. Ansøger havde siden 1998 været i lithiumbehandling.

Samrådets afgørelse var begrundet med, at ansøger ikke opfyldte de krav, der var til ansøgeres psykiske helbredstilstand. Samrådet lagde vægt på ansøgers psykiske lidelse, og at lidelsen ikke var forbigående, idet ansøger siden 1998 havde været og fortsat var i lithiumbehandling. Samrådet lagde desuden vægt på, at ansøger havde fået diagnosen i 1996, og at ansøger de efterfølgende år havde været indlagt flere gange.

Adoptionsnævnet besluttede i november 2015 at stadfæste samrådets afgørelse.

Nævnet henviste til samrådets begrundelse for afgørelsen og bemærkede desuden, at der efter nævnets vurdering trods 17 år uden recidiv var for høj risiko for tilbagefald til sygdom til, at ansøgeren kunne godkendes som adoptant.

Nævnet bemærkede endvidere, at vurderingen ville have været den samme, uanset at ansøgeren ikke havde været i aktuel forebyggende, stemningsstabiliserende medicinsk behandling.

Endelig vurderede nævnet, at der af de samme grunde ikke var grundlag for at iværksætte yderligere undersøgelser af ansøgeren.

 

Fase 1/Helbred/Fysisk helbred

2015-8

Emneord: Morbus Chron

Samrådet afslog i juni 2015 at godkende et ansøgerpar som adoptanter i fase 1 på grund af ansøgers helbredsmæssige forhold.

Det fremgik af sagen, at ansøger fik konstateret Morbus Crohn i 1992. Ansøger var i medicinsk behandling og havde fået fjernet dele af tyndtarmen i 2003, 2007 og 2011. Ansøger havde desuden fået fjernet endetarmen og havde fået stomi. Han havde haft perioder med opblussen af sin sygdom.

I oktober 2015 besluttede Adoptionsnævnet at stadfæste samrådets afgørelse.

Nævnet mente, at den fortsatte risiko, der var, for at ansøger fik tilbagefald af sygdommen under medicinsk behandling, medførte, at der ikke var en tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb var til barnets bedste. 

Ved denne vurdering lagde nævnet vægt på, at tilbagefald af sygdommen udover operation og potentiel yderligere fjernelse af tyndtarm kunne medføre følgevirkninger i form af alvorlige gener i ansøgers hverdag.

Nævnet tillagde det desuden vægt, at der havde været aktivitet i sygdommen tidligere samme år, og at der tidligere havde været aktivitet under medicinsk behandling.

Nævnet var opmærksomt på, at ansøger på tidspunktet for behandlingen af klagesagen ikke var generet af sin sygdom i hverdagen.