Samrådet afslog i juni 2011 at godkende ansøgerne som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens fysiske helbredsforhold.

Det fremgik af sagen, at ansøgerinden i 1990 fik konstateret psoriasisgigt, som hun siden 2004 havde gået til kontrol med. I 2009 fik hun bevilget flexjob fra kommunen på baggrund af væsentlig forringet funktionsniveau, og kommunen lagde vægt på, at ansøgerinden havde en varig lidelse som følge af psoriasisgigt. Ansøgerindens behandlende læge afgav i forbindelse med adoptionsansøgning i 2011 en udtalelse, hvoraf det fremgik, at ansøgerinden ikke havde påvirkninger i daglige gøremål, samt at ansøgerindens prognose var god, og hendes levetid var normal.

Nævnet besluttede i januar 2012 at tilbagesende sagen til samrådet med henblik på iværksættelse af en speciallægeundersøgelse ved en speciallæge i reumatologi.

Speciallægeundersøgelsen skulle belyse:

• En generel vurdering af ansøgerindens helbredstilstand, herunder aktuelt fysisk niveau samt prognose
• De mulig bivirkninger (både på lang og kort sigt) ved den nuværende behandling og risikoen ved tilbagefald, herunder muligheden for alternativ behandling til den nuværende og effekten af denne ved tilbagefald på den nuværende behandling.

Nævnet bad samrådet om at træffe afgørelse på ny, når de nye oplysninger forelå.  

Nævnet bemærkede, at det ville være hensigtsmæssigt, at undersøgelsen blev foretaget af en anden læge end ansøgerindens behandlende læge, og at speciallægen havde adgang til ansøgerindens fulde journal fra tidligere og nuværende behandlende speciallæger i reumatologi til brug for udarbejdelse af undersøgelsen.

Nævnet fandt det på baggrund af sagens modstridende oplysninger vanskeligt at vurdere prognosen og betydningen af ansøgerindens sygdom og mente, at det var nødvendigt at få belyst dette ved en speciallægeerklæring.

Samrådet afslog i oktober 2011 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til barn nr. 2 i alderen 12-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgernes økonomiske forhold.

Det fremgik af sagen, at ansøgerne havde en samlet indtægt på ca. 43.500 kr. om måneden, og deres udgifter udgjorde ca. 42.000 kr. om måneden. Ansøgerne havde et samlet rådighedsbeløb på ca. 7.100 kr. om måneden. Ansøgerne havde derudover en opsparing på ca. 130.000 kr.

Samrådet besluttede at afslå at godkende ansøgerne som adoptanter på grund af ansøgernes økonomiske forhold. Samrådet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgernes rådighedsbeløb i alt udgjorde ca. 7.100 kr., og samrådet vurderede på den baggrund, at der ikke var tilstrækkelige plads i økonomien til forsørgelsen af endnu et adoptivbarn.

Ansøgerne klagede over afgørelsen og oplyste, at de i sommeren 2012 havde færdigbetalt ansøgerindens brilleabonnement, som ville give dem ca. 500 kr. mere om måneden, samt at de ved at omlægge deres boliglån ville kunne reducere deres månedlige udgifter med ca. 2.000 kr.

Nævnet besluttede i januar 2012 at ændre samrådets afgørelse. Nævnet fandt ikke, at ansøgernes økonomiske forhold var til hinder for godkendelse som adoptanter. Nævnet lagde vægt på, at ansøgerne havde en samlet indtægt på ca. 43.500 kr., og at de havde en opsparing på ca. 130.000 kr. Nævnet tillagde det også betydning, at ansøgerne i sommeren 2012 havde betalt ansøgerindens brilleabonnement af, og at de ved at omlægge deres boliglån kunne reducere deres månedlige omkostninger, sådan at ansøgernes rådighedsbeløb var på ca. 9.500 kr. om måneden.

Samrådet afslog i maj 2011 at godkende ansøgerne som adoptanter til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens fysiske helbredstilstand.
Det fremgik af sagen, at ansøgerinden havde et BMI på 36.21, samt at hun en uge inden ansøgningstidspunktet var holdt op med at ryge. Ansøgerinden havde en slægtning med diabetes 2, og hun havde selv PCOS.

Samrådet lagde vægt på ansøgerindens BMI, samt at hun var arvelig disponeret for diabetes 2 og havde fået medicin til regulering af sit blodsukker. Samrådet lagde også vægt på, at ansøgerinden for nyligt var holdt op med at ryge, samt og at tidligere forsøg herpå var mislykkedes.

Nævnet besluttede i december 2011 at stadfæste samrådets afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at ansøgerinden var sværere overvægtig med et BMI på over 33, samt at ansøgerinden efter oplysningerne for ganske nyligt var holdt med at ryge og derfor fortsat lægeligt måtte betragtes som ryger. Nævnet lagde ligeledes vægt på, at ansøgerinden led af PCOS, som er en risikofaktor for fremtidig kardiovaskulær sygdom. 

Samrådet afslog i september 2011 at godkende en ansøgerinde som eneadoptant til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens fysiske helbredstilstand.

Det fremgik af sagen, at ansøgerinden var hiv- positiv efter at være blevet smittet af en kæreste mange år tidligere. Ansøgerinden begyndte behandling 5 år efter at være blevet smittet.

Samrådet lagde vægt på, at det fremgår af helbredsvejningen, at prognosen for hiv-positive personer er så alvorlig, at det medfører afslag på ansøgning om godkendelse som adoptant.

Nævnte besluttede i december 2011 at udsætte behandlingen af sagen med henblik på at indhente yderligere oplysninger. Nævnet bad samrådet om at iværksætte en speciallægeundersøgelse ved en speciallæge i infektionsmedicin til belysning af:

·         Ansøgerindens prognose over de næste 15-20 år, samt betydningen af at ansøgerinden først 5 år efter, at hun var blevet smittet med HIV, blev sat i medicinsk behandling for hendes infektion, og

·         En generel vurdering af ansøgerindens helbredstilstand, herunder særligt at ansøgerindens antivirale behandling har medfødt bivirkninger, samt om behandlingen har påvirket risikofaktorerne for hjertekarsygdomme.

Nævnet lagde vægt på, at behandlingsmulighederne for hiv-smittede er forbedret siden udarbejdelsen af vejledningen, sådan at rettidig behandling nu er så effektiv og veltolereret, at skønsmæssigt 85-90 % af patienterne kan leve et normalt liv under hensyntagen til daglig medicinindtagelse. De 5-10 % af patienterne, der kommer for sent i behandling med fremskreden immundefekt til følge, som ved fx hepatitis B, har stadigvæk en væsentlig overdødelighed.

Nævnet fandt det på den baggrund relevant at indhente yderligere lægelige oplysninger, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt ansøgerinden opfylder de helbredsmæssige betingelser for at fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet.

Samrådet afslog i august 2011 at godkende ansøgerne til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet med, at der var påtegninger på begge ansøgernes straffeattester samt karakteren af de strafforhold, som ansøgeren havde begået.

Det fremgik af sagen, at ansøgerinden i 2006 modtog en bøde for hæleri, samt at ansøgeren i 2002 fik frakendt sit kørekort og fik en bøde på 3000 kr. for spirituskørsel. Ansøgeren havde endvidere 7 domme for tyveri og hæleri samt salg af dopingmidler og overtrædelse af færdselsloven i perioden 2002-2008. Ansøgeren blev senest i april 2011 dømt for hæleri. Ansøgeren havde anket byrettens dom til landsretten, hvor sagen på tidspunktet for nævnets afgørelse ventede på at blive berammet.

Nævnet besluttede i oktober 2011 at stadfæste samrådets afgørelse. Nævnet lagde afgørende vægt på karakteren og omfanget af den kriminalitet, som ansøgeren havde begået. På den baggrund fandt nævnet ikke, at der var tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville være til barnets bedste.