Her kan du læse resuméer af udvalgte afgørelser, som nævnet har truffet siden den 1. januar 2000. Afgørelserne udgør i et vist omfang praksis for anvendelsen af de forskellige bestemmelser i adoptionsloven og godkendelses bekendtgørelsen.

Seneste fem afgørelser

Fase 1/Helbred/Fysisk helbred

2016-3

Emneord: Kræft, Modermærkekræft

Adoptionssamrådet afslog i oktober 2015 at godkende et ansøgerpar som adoptanter på grund af den ene ansøgers helbredsmæssige forhold. 

Samrådet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger i 2014 havde fået fjernet et modermærke, dybde 0,87. Da der var celleforandringer, blev ansøger efterfølgende opereret for et superficielt spredende malignt melanom, level IV. Der blev fundet mikrometastase i en enkelt lymfeknude, hvilket bevirkede, at ansøger fik fjernet alle lymfeknuder i armhulen. Efterfølgende var der ingen tegn på resterende kræftvæv. På tidspunktet for samrådets afgørelse var der ikke påvist recidiv af modermærkekræften. Det fremgik af en udtalelse fra hospitalet, at ansøger havde en risiko for tilbagefald/død indenfor en periode på 15 år på 23 procent ved en udgangsalder på 35/36 år og et år uden tilbagefald.

Ansøgerne havde efter forespørgsel fra nævnet indsendt yderligere helbredsmæssige oplysninger i form af samtlige patologiske svar indgået i forbindelse med alle operative indgreb, også i forbindelse med fjernelse af lymfeknuder i armhulen. 

Nævnet besluttede i marts 2016 at stadfæste samrådets afgørelse. Nævnet var enig i samrådets begrundelse for afgørelsen. Nævnet mente således, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at en adoption ville være til gavn for barnet. 

Som uddybende begrundelsen redegjorde nævnet herefter for, at man, i forbindelse med nævnets vurdering af ansøgers kræftsygdom, tog udgangspunkt i dødeligheden for en 40-årig mand inden for en 15-20 års periode. Denne dødelighed var ca. 10 procent.

I ansøgers situation var dødeligheden som følge af melanomet højere end den risiko for dødelighed, der sås generelt for en 40-årig. Dødeligheden var dog også højere end eksempelvis for en 30-årig.  

Ansøger havde derfor – også sammenholdt med hans alder – efter nævnets opfattelse en så betydelig risiko for sygelighed i forhold til normalbefolkningen, at der efter nævnets vurdering ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville blive til barnets bedste. 

Fase 1/Helbred/Fysisk helbred

2016-2

Emneord: Kræft, Livmoderhalskræft

Samrådet afslog i februar 2016 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til barn i alderen 0-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens fysiske helbredsforhold. 

Det fremgik af sagen, at ansøgerinden var 32 år, ikke-ryger og levede sundt. Ansøgerinden fik i september 2011 konstateret livmoderhalskræft, stadium IIa. Hun var fra oktober til december 2011 i strålebehandling og kemoterapi. 

Samrådet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerindens livmoderhalskræft var stadium IIa, og at velbehandlet livmoderhalskræft efter praksis kan godkendes efter afsluttet behandling og 5 års observationstid. 

Nævnet valgte i april 2016 at ændre samrådets afgørelse, sådan at ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet. 

Nævnet lagde vægt på, at der var forløbet 4 år og 4 måneder efter afsluttet behandling uden tegn på recidiv, samt at ansøgerinden var 32 år, levedes sundt og var ikke-ryger.

Det var på den baggrund og efter en konkret vurdering af ansøgerindens sygdomsforløb nævnets opfattelse, at risikoen for tilbagefald af kræftsygdommen og død af denne årsag var så lille, at det ikke var til hinder for en godkendelse af fase 1. 

Efter godkendelsen

2016-1

Emneord: Forlængelse af godkendelsen, Overvægt

Adoptionssamrådet besluttede i november 2015 at afslå at forlænge et ansøgerpars godkendelse som adoptanter til et barn i alderen 12-36 måneder. Samrådets afgørelse var begrundet i ansøgerindens fysiske helbredstilstand. Samrådet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerinden aktuelt vejede 104 kg og dermed havde et BMI på 40,62. 

Nævnet besluttede i januar 2016 at stadfæste samrådets afgørelse. 

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgerinden på baggrund af sit BMI på 40,62 og et forhøjet LDL-kolesterol på 3,0, vurderedes at være i betydelig øget risiko for øget sygelighed og dødelighed. Der var således ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville være til barnets bedste.

Fase 3

2015-10

Emneord: Barn nr. 2 eller 3, Biologisk barn, Flergangsadoptanter

Samrådet afslog i maj 2015 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til barn nr. 2 i alderen 0-36 måneder. Samrådets afslag var begrundet i en vurdering af ansøgerparrets ressourcer.

Det fremgik af sagen, at ansøgerne tidligere havde adopteret et barn, som var knap 1 år på hjemtagelsestidspunktet. Barnet havde som 3-årig fået diagnosen infantil autisme og mental retardering af lettere grad.
 
Samrådet vurderede, at det ikke ville være til gavn for et eventuelt kommende barn at blive adopteret af ansøgerne, da deres ressourcer var bundet af at varetage deres barns ganske særlige behov. Samrådet lagde vægt på, at ansøgerne var beskrevet med store forældreressourcer, hvor de havde tilrettelagt deres arbejdsliv og hverdag, så de tilgodeså deres barn. Det blev vurderet, at mange af ansøgernes ressourcer var bundet op på forældreskabet til deres barn. Samrådet lagde desuden vægt på, at ansøgernes barn var diagnosticeret med infantil autisme og mental retardering af lettere grad og henviste i øvrigt til barnets vanskeligheder og særlige behov samt omfanget af den støtte, som ansøgerne modtog til barnet.

Ansøgerne havde i forbindelse med klagen blandt andet redegjort for deres dagligdag med deres barn samt beskrevet en positiv udvikling hos barnet.

Nævnet besluttede i december 2015 at stadfæste samrådets afgørelse.

Nævnet var enig med samrådets begrundelse for at meddele ansøgerne afslag på godkendelse. Nævnet mente, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville blive til gavn for barnet.

 

Fase 1/Helbred/Psykisk helbred

2015-9

Samrådet afslog i september 2015 at godkende en enlig ansøger som adoptant på grund af ansøgers psykiske helbred.

Det fremgik af sagen, at ansøger i 1996 blev diagnosticeret med maniodepressiv psykose, og at ansøger efterfølgende havde været indlagt med mani flere gange. Ansøger havde siden 1998 været i lithiumbehandling.

Samrådets afgørelse var begrundet med, at ansøger ikke opfyldte de krav, der var til ansøgeres psykiske helbredstilstand. Samrådet lagde vægt på ansøgers psykiske lidelse, og at lidelsen ikke var forbigående, idet ansøger siden 1998 havde været og fortsat var i lithiumbehandling. Samrådet lagde desuden vægt på, at ansøger havde fået diagnosen i 1996, og at ansøger de efterfølgende år havde været indlagt flere gange.

Adoptionsnævnet besluttede i november 2015 at stadfæste samrådets afgørelse.

Nævnet henviste til samrådets begrundelse for afgørelsen og bemærkede desuden, at der efter nævnets vurdering trods 17 år uden recidiv var for høj risiko for tilbagefald til sygdom til, at ansøgeren kunne godkendes som adoptant.

Nævnet bemærkede endvidere, at vurderingen ville have været den samme, uanset at ansøgeren ikke havde været i aktuel forebyggende, stemningsstabiliserende medicinsk behandling.

Endelig vurderede nævnet, at der af de samme grunde ikke var grundlag for at iværksætte yderligere undersøgelser af ansøgeren.